Teamet

Løbsteamet

Teamet består af ledere fra det meste af region Syddanmark og lidt ekstra. 

Vi vil gerne være flere, så kunne du være interesseret, er du velkommen til at kontakte en af os eller maile til info@fenris.info for at høre mere.


På gensyn i mørket!

Camilla og Glenn
Løbsledere


Teamets medlemmer

I teamet er vi en sammensat flok ledere, der bl.a. har baggrund i DDS, FDF og KFUM-spejderne.

Kontakt os

Har du spørgsmål, ønsker at vide mere eller måske kunne tænke dig at være med som postmandskab eller i teamet bag, så kontakt os gerne på: info@fenris.info

I 10 måneder i løbet af året er der stille på mailen og derfor tjekker vi den ikke jævnligt. Så her kan der godt gå flere måneder, før du kan forvente at få svar.

I september og oktober får vi en del mails, som vi prioriterer. Læse mere til højre om prioriteringen.
På den måde sikrer vi, at alle får svar (senest i løbet af nogle uger) og at ingen bliver glemt. Der er derfor ingen grund til at maile igen, har du ikke fået svar, er det fordi vi har brugt tiden på at svare nogle andre (og er du en af dem der mailer igen og igen, så kommer du bare det længere ned i køen). Vi bruger vores fritid på det, så det håber vi du respekterer.


Har I et telefonnummer?

Nej, vi har ikke et telefonnummer. Det har vi ikke, da vi laver Fenris fordi vi har lyst til at lave et fedt nationalt spejderløb - og fordi vi selv vil vælge hvornår vi "er til spejder" og hvornår vi ikke er. 

Ved at du henvender dig på mail, så kan du skrive mailen når det passer ind i din hverdag - og vi kan læse den og svare, når vi har tid og mulighed herfor.

Når løbet begynder lørdag eftermiddag får spejderne et nødtelefonnummer. Det nummer er forbeholdt spejdere og forældre vil blive afvist, da det er vigtigt at linjen er fri til opkald fra spejdere.

Prioritering

I løbsweekenden følger vi mailen tæt, så henvendelser fra forældre vil blive besvaret så hurtigt som muligt, ofte indenfor 5-30 minutter.

Nogle gange svarer vi lyn-hurtigt og andre gange i løbet af nogle uger/måneder. Det afhænger af vores prioritering, som sker ud fra:

HISTORIEN BAG...

Fenrisløbet startede som et natløb for storspejdere i Trianguli Division, tilbage engang i starten af 1990erne. Rygterne fortæller endvidere, at løbet vistnok også eksisterede dengang Vejle var en selvstændig division og hed Harald Blåtand Division. Det eksagte startår fortaber sig desværre i tågerne... 

I 2001 blev Trianguli Division nedlagt og alle var spændte på hvad der skete med Fenrisløbet. Tropsleder Jan Knudsen fra Ørnebjerg Gruppe tog opgaven og stod i spidsen for Fenrisløbet til og med løbet i 2006.

I 2006 besluttede Jan Knudsen, at det skulle være sidste gang at han stod i spidsen for løbet. I 2007 blev der søgt efter nye løbsledelsesmedlemmer, så løbet kunne fortsætte den gode udvikling.

I 2013-2014 var der igen lidt udskiftning i teamet, med det resultat at teamet voksede til 11 personer. Samtidig flyttede løbet, så det ikke længere ligger sidst i november. 

I 2017 evaluerede vi på løbets placering. I 3 år havde vi afholdt det sidste weekend i september og valgte at flytte det til weekenden i uge 43, så det fremover ligger i weekenden efter efterårsferien, weekenden hvor vi skifter fra sommertid til vintertid.

 

Gennem årene er der kommet en forholdsvis fast flok af postmandskabsfolk, som bruger den sidste weekend i oktober til at lave et fantastisk natløb for unge spejdere fra det meste af Danmark.

Vores mission

Vi er en nonprofitorganisation og vores mission er at er at tilbyde adventurearrangementer for spejdere og andre i Danmark. Det sker primært gennem afholdelse af et årligt tilbagevendende adventuredags- og natløb. Sekundært laver vi andre ad-hoc arrangementer.